Den indbyggede terminal

Peach Commander kan køre en rigtig skal i sit eget vindue, i en stribe nederst kaldet dokken. Det er din login-skal — den som $SHELL peger på, eller /bin/zsh hvis den ikke kan bruges — så din PATH, dine aliasser og dine funktioner er der alle sammen, præcis som i Terminal.

Det er ikke det samme som Åbn Terminal her, som starter Apples Terminal i den aktuelle mappe og efterlader dig med to vinduer. Den indbyggede bliver, hvor dine filer er, og kender dem.

Det er et plugin: vil du ikke have det, så slå det fra eller fjern det under Konfiguration ▸ Plugins…, og dokken følger med.

(Figur: shellen kører i den mappe, det aktive panel viser.)

Åbn den og flyt dig

Tryk Ctrl sammen med tasten til venstre for “1” for at flytte tastaturet mellem filpanelet og terminalen. Genvejen er bundet til tastens position, ikke dens tegn, så det er den samme fysiske tast, uanset hvad dit layout kalder den: accent grave på et US-tastatur, ^ på et tysk, @ på et fransk.

Alt andet står i menuen Terminal:

Handling	Hvad den gør
Vis terminal	Folder den sammen og ud igen; fanebladene og det, der kører i dem, bliver som de er
Skift mellem panel og terminal	Flytter tastaturfokus uden at ændre andet
Ny terminalfane	Endnu en skal, i den samme mappe
Luk terminalfanen	Lukker den — og spørger først; kører der noget i den, nævnes det ved navn
Del terminalen	To skaller side om side i samme faneblad
Gå til panelets mappe	Laver cd i terminalen hen, hvor det aktive panel står
Indsæt de valgte filnavne	Skriver de valgte navne ved prompten, i anførselstegn
Kør kommandolinjen i terminalen	Sender det, du skrev på kommandolinjen, til skallen i stedet for at køre det usynligt

Så længe terminalen har fokus, går funktionstasterne dertil, ikke til filpanelet — F5 i en teksteditor inde i terminalen skal nå editoren. Funktionstastlinjen siger det i stedet for at vise taster, der ikke udløser noget.

At skrive @, ~ og krøllede parenteser

På de fleste tastaturer uden for USA skrives @, ~, |, \ og de krøllede parenteser med Option-tasten. Disse tastetryk når frem til skallen som de tegn, der står på tasterne.

• Alternativet er at behandle Option som Meta-tasten, hvilket er det Alt+B, Alt+F og Emacs-tastebindingerne vil have: terminalen sender så Esc før tasten i stedet for tegnet. Slå det til under Konfiguration ▸ Plugins ▸ Terminal med Brug Option som Meta-tast.
• Ændringen gælder straks, også for terminaler der allerede er åbne, og ikke først for nye.

Broen tilbage til panelet

Cmd-klik på en sti i terminalens output, og panelet går derhen. En fil fra ls, en sti i en compilerfejl, et navn fra git status — ét klik, og du kigger på den.

Det virker kun, når ordet under markøren faktisk svarer til noget, der findes. Et Cmd-klik på almindelig tekst gør ingenting i stedet for at navigere et vilkårligt sted hen, og et almindeligt klik markerer stadig tekst som hidtil.

Slip filer på terminalen, og deres stier lander ved prompten, i anførselstegn, klar til en kommando, du er halvvejs igennem at skrive.

Lade panelet følge skallen

Slået fra som standard: når du laver cd i terminalen, bliver panelet, hvor det er. Slå Lad det aktive panel følge terminalen til på terminalens indstillingsside, så følger det med i stedet.

Det kræver hjælp fra din skal, for en skal fortæller ikke, hvor den er gået hen. Indstillingssiden viser et kort uddrag til din ~/.zshrc og en knap til at kopiere det; det får zsh til at melde sin arbejdsmappe (escape-sekvensen OSC 7) før hver prompt. Uden uddraget er indstillingen slået til, og intet følger — derfor står uddraget lige ved siden af.

Søgning og historik

Cmd+F søger i det, terminalen har skrevet.

En terminal beholder som standard 5.000 linjers historik — nok til at rulle tilbage gennem en oversættelse. Ændres på indstillingssiden. Meget store værdier begrænses, for en historik på halvtreds millioner linjer er et hukommelsesproblem, hvis årsag er umulig at se udefra.

Hvor den sidder

Terminalen åbner i dokken nederst, fordi det er den form, den har brug for: en skal har brug for bredde, og sidepanelet rummer ved sine 300 punkter som standard omkring 44 kolonner, hvor bunden af et vindue på 1200 punkter rummer 176.

Du kan alligevel flytte den. Træk den til sidepanelet, hvis det passer dig bedre, eller brug placeringsfunktionerne beskrevet i Plugins; at flytte den hænger den samme skal om i stedet for at starte en ny, så det, der kører, kører videre. Kommandoerne i menuen Terminal følger den: de henter den frem, hvor den er, i stedet for at åbne dokken.

Fanebladene kommer tilbage, når du starter appen igen, i de mapper de var i. Det, der kørte i dem, gør ikke — en genstart afslutter de processer, som i enhver terminal. Om den var åben, da du sluttede, kommer også tilbage.

Når du slutter

At lukke appen lukker skallerne. Det, der stadig kører i dem, afsluttes, ligesom at lukke et Terminal-vindue afslutter det, der er i det. Også det at lukke et enkelt faneblad spørger først og nævner, hvad der kører i det — et faneblad rummer desuden alt, hvad skallen har skrevet, og ✕ sidder tæt på næste faneblad.